Sinusløft med Osteotom Teknik


Se VideoMed den korrekte teknik er løft af sinusbunden med osteotom en enkel og sikker teknik til at skabe knoglehøjde,  som alternativ til det konventionelle, laterale  sinusløft. På vor klinik har vi brugt teknikken de sidste 6 år, og den anvendes i dag hyppigt. Der er i dag evidens for,  at der opstår god knogletilvækst omkring implantatet uden anvendelse af supplerende knogleerstatning (”telt-stang-effekten” ) Der findes kirurger, som stort set udelukkende  anvender osteotomteknikken til sinusløft. (Dr Robert Fermergård, Vesterviks sjukhus)

Se illustrationer i bunden af denne side

Det nedenfor beskrevne er vore egne erfaringer og behandlingsprotokol på Implantatklinik Bagsværd:

Fordele:

  • Hurtigere, billigere og enklere end traditionelt sinusløft.
  • Kondensering af  spongiøs maxillær knogle i stedet for fjernelse

Ulemper/Risici:

  • Risiko for perforation af sinusslimhinden
  • Ubehag ved bearbejdning med hammer for nogle patienter, især med hård knogle
  • Manglende overblik ved placering af implantatet.
  • Lobulær sinus og nylig extraktion af tænder med rødder inde i sinus øger risikoen for adhærence af sinus slimhinden og øget risiko for perforation.  Perforation konstateres med blæseprøve.  I tilfælde af perforation udføres konventionel sinusløft, hvor perforationen dækkes med en Baxter slimhindemembran (billig og god)

Indikationer:

Enkelte tænder: Knoglehøjde i overkæbens molar og præmolarområdet fra 3-5 til 9 mm.

Tandløs  gumme: Knoglehøjde fra 5 mm.

I særlige tilfælde kan løftet udføres helt ned til få mm, med indlæg af knoglesubstitut gennem det fremstillede hul (Bio-oss kollagen i blok-form),  hvor der således ikke laves lateral åbning.  Implantat indsættes efter 5-6 måneder

Indirekte løft:  Mangler kun få (2-3 mm) kan Implantatet i visse tilfælde bruges som løft uden osteotomet.  Det kræves her at knoglen ikke er for hård.

Sådan gør vi

1: Incision palatinalt for det valgte hul (fjerner efterfølgende suturfra hullet)

2:  Lamina dura gennembores med rosenbor

3: Det tyndeste osteotom bankes op til kontakt med sinusbundens lamina dura. Ved meget hård knogle bores for med 1,2 mm bor under rtg kontrol til dura kontakt.

4: Der udvides med 2-4 større osteotom diametre til 2,8-3,5 mm, afhængigt af den valgte implantatstørrelse. Ved denne teknik kondenseres den spongiøse maxillære knogle omkring det senere implantat.

5: Når endelig diameter er opnået, udføres selve løftet med en KONKAV (let hul-endet) osteotom og hammer til valgt implantatlængde, oftest 11-14 mm

6: Ved normal/hård knogle bores efter til endelig valgt implantatdybde med sidste implantatbor med forsigtighed.  Ved blød knogle bores  ikke, der reames og indsættes implantat umiddelbart.

7: Ved  god primær stabilitet og min. 5-6 mm knoglehøjde  kan transmucosalt healing abutment isættes.

Illustrationer herunder  er venligt stillet til disposition overtandlæge Robert Fermergård, Oralkirurgisk klinik, Västervik´ s Sjukhus, Sverige.

Klik på illustrationerne for uddybende tekst - klik atter på billede for stort format